Mit liv er fyldt med børn. Egne børn og andres børn.

Glade børn, vrede børn, begejstrede børn, heldige børn, følsomme børn, stakkels børn, sårbare børn, vidunderlige børn, aktive børn – altid elskelige børn.

Mit liv har været fyldt af børn siden jeg var 21 år. Der fik jeg fik mit første passe børn job. Jeg blev privat børnepasser i børnenes eget hjem. Jeg havde ikke skyggen af erfaring med at passe børn. Nada. Så jeg var usikker på det. Big time. Jeg blev alligevel ansat på stedet til at passe 2 små 6 måneders gamle babyer.  Jeg blev valgt til af både kommune og børnenes forældre, så dee mærkede måske ikke min usikkerhed. Jeg skulle være alene med dem i 7-8 timer hver dag og jeg havde aldrig skiftet en ble. Inden jeg skulle starte, gik jeg ned i en lokal vuggestue og spurgte om jeg måtte komme og være med dem et par dage, bare lige for at se og suge til mig. Det måtte jeg godt.

Aftenen inden jeg startede med at passe disse 2 vidunderlige drenge, der i dag må være 17-18 år, der var jeg så nervøs og tænkte at jeg aldrig mere vile blive den samme. Og det blev jeg heller ikke. Jeg blev mig. Tina, hende, med forstand på børnene. OG det var skønt og godt at komme hjem i den erkendelse.

Gennem årene har jeg uddannet mig, rejst rundt i verden, fået egne børn,  søgt viden,  tonsvis af erfaring, dannet mig og fået karakter indeni. Også karakter af andre, men dem synes jeg egentlig ikke er noget værd, i forhold til indre karakter. Så ja en rejse begyndte dengang. En skøn rejse. En svær rejse. En spændende rejse. En meningsfuld rejse. Og en selvstændig rejse, som indimellem blev ensom, fordi det at gå egne veje er vidunderligt, men ofte også ensbetydende med en eller anden form for ensomhed. En gang imellem.

Midt i mit iværksætteri og firma opstart, er jeg lige startet som vikar i en lokal børnehave i mit nye hood og det er godt.

Efter en lang pause fra daginstitutionsområdet på 5 år, hvor jeg har lagt mit hjerte og energi udelukkende sammen med egne børn.

WHAT A JOY – to be able to do that. TAK.

Nu er jeg så i gang i gang og EN ting slår mig. EN ting. Som er 100 % nødvendigt for at kunne skabe tryghed, forudsigehed og give børn en hverdag, de kan vokse og trives i.

EN TING. og det er evnen til at se børnenes initiativer. 

-børnenes følelsesmæssige initiativer (f.eks.græder, smiler, viser ubehag, forskrækket, bange, glæde, vred, ked, begejstret)

børnenes handle initiativer (f.eks. løber, kaster, hopper, tager noget fra andre, deler noget med andre, dutter dig på armen for kontakt, løber mod dig for kram)

børnenes sproglige initiativer (f.eks. spørger nogen om leg, siger stop, fortæller historie, beder om mad, spørger efter ting, udtrykker toilet behov)

børnenes opmærksomheds initiativer  – (f.eks. at kigge på et andet barn, at kigge på dig, at vende blikket mod et træ, mod himlen, mod døren for at se efter mor)

Børn tager initiativer hele tiden og vi gør klogt i at respondere kærligt, imødekommen, venligt, nogle gange tydeligt og nogle gange særligt accepterende, når vi får øje på disse initiativer.

Nogle voksne i daginstitutioner er eminente til at se børns initiativer. De er guld værd i enhver institution. Man kan ikke være voksen i en børnehave uden at være i stand til i en eller anden grad at kunne se børns initiativer.  Det er naturligt og biologisk bestemt, at vi ser og imødekommer børns initiativer. Nogle af os har bare særligt uddybet viden om det, og kan måske støtte andre til at gøre mere af det. MEN alle voksne i daginstitutioner kan se børns initiativer. Ellers kunne de ikke arbejde der. Se listen ovenover og mærk lige for ofte du har lagt mærke til og responderet positivt, når dit barn eller andres børn har taget lignende initiativer. Det ligger der naturligt i os alle. I promise.

Og hvis du kæmper med det og synes det er svært det her. Både at forstå det her teoretisk og også gøre det i virkeligheden, så læg det fra dig lidt. Måske vil du opleve  noget giver mere mening en anden dag. I virkeligheden og i relationen – eller i en stille stund med dine egne tanker, hvor noget falder på plads.

Jeg synes hvert fald helt personligt, der et det mest livsbekræftende i verden, at være omkring børn ,der viser mig alle deres fine initiativer og mig som voksen, der kan respondere kærligt og vise dem, at verden er god, kærlig og

SONY DSC

at de kan have tillid til at vi voksne tager kærligt imod dem, de er.

God arbejdslyst. Med egne eller andres børn.

Og husk at mit gratis foredrag d. 15. august – også er for jer, der er fagpersoner og er nysgerrigt på alle de her ting på et mere professionel plan.