Marte meo metoden er udviklet af hollandske Maria Aarts i 1987. Marte meo betyder – ved egen kraft. Maria Aarts udviklede metoden ved at studere det naturlige samspil i velfungerende familier, så hun bedre kunne støtte familier med vanskeligheder. På den måde definerede hun disse marte meo principper, som kan understøtte det sunde og udviklende samspil mellem børn og voksne. Jeg vil i en blog-serie undervise i de 5 grundlæggende marte meo principper.

Se marte meo intro her

Se marte meo princip 1 her

Se marte meo princip 2 her

Nu er vi nået til det tredje marte meo princip – at sætte ord på barnets og egne initiativer.

Det her princip handler om to ting. At sætte ord på barnets initiativer, og at sætte ord på sine egne initiativer.

Jeg kalder det også for “jeg sprog”, når et menneske sætter ord på sig selv. Det synes jeg,  er en meget overskueligt måde at se det på. I daglig tale.For når et barn eller voksen er i stand til at udtrykke sig selv og sige jeg om sig selv,  så er der ofte  en sund forankring indefra. Det at kunne sige “jeg” om sig selv og kunne sætte ord på sine egne initiativer, er en af grundstenene til at mestre socialt samvær og noget af det vigtigste for at kunne kommunikere med de andre.  Det at kunne præsentere sig selv positiv og tydeligt. Det støtter vi altså barnet til, når vi sætter ord på initiativer – både barnets og vores egne.

Så nu vil jeg lige dissekere det lidt for dig. Altså vi kan støtte vores barn ved at sætte ord på deres initiativer. Men vi kan også støtte det ved at sætte ord på os selv.

At sætte ord på barnets initiativer: Når vi sætter ord på barnets initiativer, bliver det bekræftet i sin væren og det giver barnet ro til at fordybe sig og blive  i sin leg eller aktivitet. Et eksempel kunne være den lille nyfødte der kigger på lyset på væggen og du stille siger, ” ja du kigger på lyset lille skat” Eller den lille 1 årige, der stabler en rød klods ovenpå en anden og vi helt enkelt siger ” ja du bygger tårn”. Eller den 2 årige , der koncentreret går op af trappen og vi siger “du går op af trappen”. Eller den 3 årige der gynger højt på sin gynge og vi siger “ja sikke du gynger”. Eller den 4 årige, der kører stærkt på sin cykel og vi siger ” du har godt nok fart på nu min skat”. Eller den 5 årige, der giver os en tegning og vi siger, “du giver mig en tegning, tak min skat, den er jeg glad for”

Ja sådan kunne jeg blive ved. At sætte ord på barnets initiativer er enkelt og uden lange forklaringer, overdreven ros eller en masse spørgsmål. Det er enkelt, og præcist hvad dit barns hjerne er i stand til at forstå. Er der for mange ord, forsvinder betydningen for børnene og de står af. Så hold det enkelt, når du sætter ord på dit barns initiativer.

Det barnet lærer og udvikler, ved at du sætter ord på dets initiativer, er en meget lang liste og jeg vil kort nævne nogle af tingene her. Først har det en stor betydning for tilknytning. For barnet oplever sig set og elsket, når du tager tid til at være sammen med barnet, omkring de initiativer, det tager. Jeg forestiller mig, at barnet oplever det sådan her:

” jeg er værdigfuld, når mor smiler og siger jeg spiser min mad/leger med sandet eller kører med vognen….”

“jeg betyder noget for far, når han sidder der og smiler, mens han siger, jeg bygger mit tårn”

“mormor synes jeg er interessant, når hun siger, hvor meget jeg øver mig, når jeg går op af trappen”

faster kan godt lide mig, når hun ler og siger, jeg gynger højt

Så det at sætte ord på børns initiativer er spækket med muligheder for tilknytning og relations dannelse. Det styrker barnets selvfølelse positivt, og det vil tage dine opmuntrende og kærlige betragtninger med sig dybt i sin væren fremover. Det styrker også barnets evne til at fordybe sig i sine egne initiativer. Sat lidt på spidsen kan vi sige, at et barn der bliver spurgt om en masse, mens det leger, nemt bliver lidt forstyrret i sin energi….”Skal jeg hente hesten?”, “skal vi bygge?”, “hvor skal den være?”, “hvor mange er der dèr?”, “hvad farve er det?”, kan du gøre det igen?”. Nej vi behøver ikke alle de spørgsmål. Vi behøver “bare” at se lægge mærke til og så sætte ord på. “Du synes dyrene er spændende, “du kigger på klodserne”, ” sikke mange farver du har dér”.

Og sådan kunne jeg blive ved igen, men jeg tænker du har hørt budskabet nu. Hold det enkelt, sæt ord på. Dit barn vil udvikle solid selvfølelse, knytte sig til dig og blive eminent til at fordybe sig i sine egne lege og aktiviter.

At sætte ord på egne initiativer: Det at sætte ord på dine egne initiativer er også vigtigt i samspillet med dit barn. Det gør barnet trygt, og det vil opleve forudsigelighed, når du sætter ord på dine initiativer.

“Jeg tørrer lige din næse”

“jeg hjælper dig med bukserne”

“nu giver jeg dig en ble på”

“nu henter jeg dit nattøj”

“nu går mor, jeg kommer igen, jeg kommer altid igen”

“nu lægger jeg mig her ved siden af dig, så skal du sove”

“jeg kan se du er træt, du skal sove nu”

“jeg løfter dig”

“jeg kan se, du er ked af det”

“jeg kommer og hjælper dig nu”

“jeg bliver vred, når du ikke kommer med”

Børn elsker tydelige voksne. Det er trygt, ligeværdigt, godt og forudsigeligt. Små børn forstår aldrig ironi, sarkasme og “voksen” jokes. Aldrig. Vær tydelig med det du gør og det du siger. Du kan som voksen skabe utrolig mange konflikter ved at være utydelig, bruge ironi og sarkasme. Børn bliver usikre af det.. (Jeg kommer meget mere ind på tydelighed i positiv ledelse, som er det 5 og sidste af de fem grundlæggende marte meo principper) 

Så når du bruger jeg sprog sprog(sætter ord på dig selv) støtter du dit barn til at blive tryg. Tryg ved dig, men også tryg i sine fremtidige relationer. Noget andet fantastisk ved at bruge jeg sprog, er også at dit barn lærer at sætte ord på sig selv fra ret tidlig alder. Et barn der kan sætte ord på sig selv, har det så meget nemmere socialt. Fordi det kan præsentere sig selv og være tydelig, så de andre børn kan mærke dem og deres energi. Når lille Sofie i 3 år har hørt mor sige “jeg” og være tydelig, ja så vil lille Sofie have meget nemmere ved at gå over i børnehaven som 3 årig og sige “jeg vil også gerne være med”

Det var alt for denne gang. Næste marte meo princip er turtagning!! Coming up – soon.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *