Om 4 årige børn, søvn og monstre under sengen

Når børn rammer de 4 år sker der en masse kognitivt for dem. De fleste børn er landet godt i kroppen, de har fået et sprog, de siger JEG om sig selv, de kan argumentere (alt for) godt for sig selv og det, de gerne vil. De har fundet deres rolle i familien og deres selvstændighed er ofte stor. De kan oftere koble tanker, ord, meninger på deres insisteren. Det har mange 2-3 årige meget sværere ved og bliver mere “overtaget” af deres følelser. Men 4 årige børn har åbnet for mere kompleks tænkning – omend fantasien stadig spiller en stor rolle.

Og præcis den kobling af at kunne tænke mere komplekst om ting, forstå kognitivt med hovedet og stadig at være bundet dybt ind i fantastisen og dens vilde verden, er for mange 4 årige riiiimelig intenst. Og det giver altså lidt knald på mareridt, skygger der føles levende om natten, monstre under sengen og lignende ubehageligheder.

Så derfor kommer her en række tiltag, du kan bruge som forældre, når der er gang i mareridt hos den 4 årige – isch. Alt varierer efter modenhed og alt muligt andet, så 4 år er en meget variabel størrelse, måske dit barn har en anden alder og du alligevel genkender.

1) LEG OG KROP

En vigtig ting for at arbejde med mareridt er at få kroppen med. Vi skal ikke kun tale om det her. Kroppen kan gøre sit helt eget magi, når vi leger det ind. Når barnet om dagen fortæller om skyggerne, dyrene, monstrene, der skræmmer om natten, og som er så uhyggelige i det lille barn, så gå lidt med det – med leg og krop.

“Orv ja, lille skat, så lad os da lige få den grimme løve laaaangt væk”. Gør som om du tager om en bold og kast den mod luften “Kom skat, vi kaster den op i himlen”. Leg, smil og gør det vitalt og levende. “Jaaa super godt, så røg den helt op i himlen, den dumme løve, bliv væk fra mig”. Hvis barnet griner, får liv i øjnene, er “med” på den, så forsæt. Hvis barnet virker overvældet eller ikke forstår, så overvej om dosering er passende. Måske der skal skrues op eller ned for intensiteten. Hvis det hele passer barnet godt og giver mening, så tag en tur mere. “Nå skat, nu kan kan vi råbe af løven”. Tæl til tre med barnet og råb “gååååå væææææk” sammen med barnet. Er barnet i smil og stadig med, så tag måske en tur mere. ” Kom lad os holde os på maven, så alt råb kommer fra maven af, kom så skat”….”Gååååååå Væææææk”. TIlbyd øjenkontakt, leg, grin og vær sammen om det. I skaber nye forbindelser ind i noget ubegribeligt lige der. Nye spor dannes.

Når jeg laver sådanne øvelser med børn er jeg obs på at være lidt lavere doseret end barnet, så jeg ikke overvælder, men jeg er stadig vital og “vild” nok til at barnet også tør. Jeg foretrækker også at råbet kommer fra maven af, så det kropslige kommer i spil og det ikke bliver “skrigeri”, men kraftfuld RÅÅÅÅB.

2. DEN GODE PUTNING

Den gode, kærlige putning spiller også ind. De dage man har lang tid kan man tage lidt olie på hænderne og give varm, blød og kærligt fodnus. Hvis der ikke er så lang tid, når du putter dit barn du bruge et par minutter på hver fod på følgende måde. Når barnet ligger under dynen og slapper af, kan du tage et blødt og fast greb om anklen med den ene hånd og et blødt og fast greb om vristen med den anden hånd. Vær tydelig i at du er tilstede her. I en blød og nærværende energi. Ret din opmærksomhed mod barnet imens og lad din varme flyde mellem jer. Værn om kærligheden og mærk dit bløde hjerte slå for det lille barn, der ligger der. Helt ren og uforstyrret kontakt i en lille bitte stund, gør så meget mere end du tror.

3.MÆT NOK

En lille ekstra måltid inden sengetid gør også meget godt for den dybe nattesøvn. Lidt mandler, nogle gode, blide gnave grøntsager, en halv mad er gode ting til en aftensnack. Det stabiliserer blodsukkeret og giver dybere søvn. Det vigtige er, at det ikke er mad, der er brændt af for hurtigt, så sukkerholdige madvarer lige inden sengetid kan faktisk virke helt modsat.

4. SKÆRM

Sidst men ikke mindst. Skærmen. JA den kommer vi nok ikke uden om. Hele snakken om det blå lys, der kommer fra skærmen, der forstyrrer kroppens naturlige søvnhormon melatonin, er bare IKKE til at komme uden. Vi behøver ikke at være fanatiske, men at mindske skærmtid og blåt lys lige inden sengetid er ofte at foretrække, hvis du vil styrke dit barns dybe søvn. Den anden ting er, at mange mareridt kan opstå i barnets underbevidsthed, hvis de får ofte ser noget, der overvælder. Og hos nogle ( læs: mange) små børn kan mange helt harmløse tegnefilm til tider virke lidt overvældende. Så hvor træls det end er, så er mindre skærm inden sengetid et godt sted at sætte ind, hvis vi vil forbedre et lille barns nattesøvn.

Det interessante er, at vi kan arbejde med mareridt ved at sætte ind helt andre steder end ved de mareridt. Fodnus, kontakt, leg, krop, aftensnack. For jo mere vi TAAAALER om mareridt, des mere kan det komme til at køre op rundt i barnet. Så måske du har lyst at overveje at sætte ind nogle andre steder, end der hvor problemet er. Mine forslag er ovenstående, måske du har nogle helt andre, du tænker, vil virke super godt for dit barn. God søvn derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *