Skudårets historie og opståen

Skudåret er indført for at lave balance mellem et astronomisk år og et kalenderår. Der er større forskel mellem disse to, end man lige tror. Et astronomisk år (365, 24219878 døgn) er kun en smule kortere end et kalenderår (365 døgn), men det har stor betydning på sigt. Der forsvinder et helt døgn hvert fjerde år i den uoverensstemmelse. Derfor ændrede Julius Cæsar på kalenderen tilbage i år 46 før vores tidsregning. Lad mig forklare nærmere.

I år 46 før vores tidsregning var der rod i den daværende kalender. Der manglende 67 dage i kalenderåret, og det gav en masse besværligheder, især for bønderne, der ikke kunne beregne præcist, hvornår de skulle gøre hvad, i forhold til at sikre høsten.
Den handlekraftige leder Julius Cæsar satte sig for at ændre dette. Han tog de 67 tabte dage plus en ekstra måned på 23 dage og satte ind i år 46 for at få døgnene til at passe. Så det blev et langt år på hele 455 dage. Romerne kaldte med rette dette år for Annus Confusionis, forvirringens år.
Julius Cæsar kunne herefter lave et nyt år og en ny kalender. Denne nye kalender tog højde for, at der manglede et døgn hvert fjerde år. Han indførte at alle år, der var delelige med 4 skulle være et skudår, for at de i fremtiden ikke skulle opleve lignende problemer. Således opstod den julianske kalender.
Den julianske kalender fungerede sådan i mange år. Dog opstod der over tid nye problemer, da der stadig var en meget lille forskel mellem et kalenderår og et astronomisk år. En forskel, som på sigt betød noget. I år 1582 var der nu opstået 10 døgn for meget.
Det ville Pave Gregor Xlll gøre noget ved. Han besluttede derfor at slette de 10 ekstra døgn. Han regnede sig desuden frem til, at et skudår skulle undgås, når året var deleligt med 100, men ikke når det var også deleligt med 400. Derfor var år 1700, 1800 og 1900 ikke skudår. Men år 2000 var skudår. Således opstod den gregorianske kalender, som er vores nuværende kalender.
Nu skulle man så mene, at alt er faldet på plads. Dog viser beregninger, at der stadig er en lille uoverensstemmelse mellem et kalenderår og et astronomisk år. Det vil vise sig som et ekstra døgn over en periode på 3571 år. Så det må fremtidens kloge hoveder finde en kvalificeret løsning på til den tid.